Ja. Det begyndte med at Tue lærte sit barnebarn Emil, at fiske da han var knap 3 år.

Og han, altså Emil, der nu er 8 år, er blevet mere og mere bidt af at bruge sine fiskestænger med spinnere, flue, flåd, jiggs og blink.

Nå, men Emils mor skulle så tilbringe forår og sommer på Sydøst-Island med arbejde, og det er jo ikke godt for hverken mor eller barn at skulle undvære hinanden så længe.

Derfor fik Emil fri fra skole – med klar besked om at læse lektier hver dag med morfaren – og vi tog flyet til Reykjavik, var et døgn i karantæne på hotel og fløj videre til Høfn, der ligger helt mod Sydøst på Island.

Man må ikke bare tage fiskegrej med til øen. Hvis man gør det, skal det desinficeres – og det koster og tager tid.

Så der blev købt fiskegrej – og på servicestationer overalt i landet køber man for få hundrede kroner et fiskekort til 36 fiskesøer rundt omkring på Island.
Børn fisker gratis.
Med fiskekortet følger en 100 sider bog med de 36 søer – med gps-koordinater.
At købe kort til lakseelve er ganske simpelt for dyrt for sådan nogle amatører som os.

Da vi i begyndelsen af juni kom fra det lune Danmark, havde vi ikke fattet, at foråret kommer så sent til Island. Så vi måtte ud og købe huer og handsker, for det var rigtigt koldt og blæsende, men nu skulle der altså fiskes.

Og der blev fisket igennem!
Ikke noget piveri…

På sit første kast i en idyllisk fjeldsø fik Emil hug på sin spinner, og han kunne hive sin første fjeldørred i land.

Og det er klart, at det er den smukkeste fisk, der nogensinde er landet.

Ja, det er næsten uanstændigt at fortælle det – men her i vores første fjeldsø landede vi 50 ørreder, hvoraf den ene var en rødding.

Det stod hurtigt klart for os, at så mange fisk kunne vi ikke spise.
Derfor blev alle modhagere på krogene lagt ned med den medbragte tang, og de fisk, der ikke skulle spises, blev hurtigt genudsat.

Og det var en sand glæde for morfaren at se, hvordan Emil nænsomt befriede fisken fra krogen, mens han snakkede til den: ”Det er ikke så slemt! Nu skal du nok komme ud igen…” Og se ham sidde i vandkanten, mens han sikrede sig, at kræet kom godt i gang igen.

Hen mod Sct. Hans blev det heldigvis så lunt, at vi kunne smide handsker og huer; pilen og de små birke sprang ud; blomsterne viste sig overalt, fjeldsiderne begyndte at grønnes, og vi kørte rundt i området og fiskede 6-8 timer om dagen.

Ind i mellem havde Emils mor en fridag og tog med,.
Og Fridrik fra Boderne kom forbi og inviterede os på laksehotel og lakseelv, og det gjorde slet ikke noget, at det ikke rigtig var laksesæson endnu. For vi råhyggede os alligevel 10 timer med waders (som Emil lånte på fiskehotellet) og fluestang i den hidsige elv, og det var kun morfaren – uden vaders og fluestang – der fangede en smuk ørred – på første kast.

I slutningen af juni opgav vi at holde tal på de fangede fisk. Da var Emil nået til 250 ørreder!
Morfaren talte med på sidelinjen, og tallet er temmelig korrekt.
Vi tog kun en halv snes med hjem i køkkenet.

Mange af fiskene er mellem 500 g og 1 kg og nogle få på mellem 2-3 kg.
Og de er i god kondition og giver en god fight.

Nu går morfaren og funderer over, hvordan det bliver, når Emil igen skal hjem til Krashave Mose, Hammersøen og put&take´n.
Men Emil holder fast i: at fange hornfisk i waders ved Sose er lige så godt!
Det håber morfaren så er rigtigt.
For vi kommer nok ikke lige forbi Island sådan med det første.
For her er dyrt. Meget dyrt!
Der kommer mange rige mennesker til Island, rigtig mange! Og det er med til at sætte prisniveauet.
Men er man fire mennesker, der deler bil og husleje, er det ikke uoverkommeligt.

Og morfaren kan helt klart anbefale, at man i det lokale supermarked køber noget af den fremragende tørfisk. Det er guf på fisketurene!

Til slut: Island er andet end fisk.

Island har en fantastisk natur, som få steder i Europa kan hamle op med: der er et fantastisk fugleliv med et sandt kor af fuglestemmer, som følger lystfiskeren døgnet rundt ( ja, der er lyst døgnet rundt ved midsommer), og på det sydøstlige Island mødte vi på denne årstid flokke af rensdyr.

Er man efter en dags fiskeri kold og klam, er der sjældent langt til et varmt bad.
Det kan være det lokale svømmeanlæg med forskellige pools med forskellige temperaturer. Det varmeste er 40-42 og det koldeste 28 grader.
Men rundt om i naturen kan man osse finde ydmyge bade med varmt, geotermisk vand i mindre format. Bare spørg de lokale. Måske rykker de ud med oplysninger om, hvor du finder dem.

Emil og morfaren kan klart anbefale det hele.