Grejauktion torsdag d. 3. november 2011auktion02

Omkring et halvt hundrede personer var torsdag aften d. 3. november mødt frem til den årlige grejauktion i Bornholms Sportsfisker Forenings klubhus på Nørrekås Bådehavn.
Auktionen, der afholdtes på niende år, er et samarbejde imellem BSF og Sport Dres i Rønne, og sportsbutikkens indehaver, Jesper Schiøtt, stod som auktionarius. Auktionen er åben for alle.


Man har igennem det sidste stykke tid kunnet indlevere effekter i butikken, og Sportdres havde suppleret op med udvalgte sager fra butikken, så der var både brugte og nye ting at byde på.
Der var fiskestænger, hjul og blink og mange andre gode sager under hammeren og næsten alle effekter blev solgt til en god pris. Med lidt held kunne man få en god fiskestang til 1.000 kroner på bud til 200 kroner og blandt andet så gik et nyt fiskehjul for bare 10 kr.

Næste års auktion bliver som sædvanlig den første torsdag i november, så løber man i noget grej eller udstyr mm der ønskes på auktion, så tag kontakt til Sportdres Bornholm.