Af Jesper Schiøtt.
September 2009
 

Weekenden 13. -15. november er det for tredie år i træk tid for den årlige tur for Bethesda-veteranerne.
Det vil sige; de der i årene frem til 1990 deltog som junior, eller leder/hjælper, på BSF -juniorafdelingen Laxene´s Bethesda-ture.


Disse må nu anses for at være voksne nok til at lave en tur på egen hånd, hvor vi sammen får givet den forestående havørredsæson en ordentlig ”firestarter”.
Men for en sikkerheds skyld er der som nævnt en håndfuld tidligere juniorledere og hjælpere med, så der er ikke nogen der kan gøre sig forhåbninger om at slippe godt fra at forsøge at skulke fra opvasken eller lignende.


Programmet er det gammelkendte;
Vi mødes på Bethesda fredag kl. 17 -18.00 hvor der indkvarteres. Aftensmad kl. 18.30.
Weekenden går så slag i slag med hygge i opholdsrummene, sovesal, spisesal og fiskeri.
Oprydning færdig og opbrud ca. kl. 15.00 søndag.


Hører du til kategorien ”Bethesda-veteraner” så bør du snarest, og senest lørdag d. 31.oktober, tilmelde dig via butikken.


Holdet 2007


Holdet 2008