Af Per Clausen

 

Bethesdatur for veterane forr 11. gang

Fredag 24. november til søndag 26. november 2017

2017familiefoto 600

29 deltagere: 

Kasper Nørregaard, Jacob Blom, Tonny Steen, Mikkel Dahl, Emil Schønemann, Ricky Larsen, Torben ”Pindfisker” Hansen, Ulf Hansen,Tommy Mertz, Niels Fastrup, Peter Fink, Morten Christensen, Kim Andersen, Kenneth ”Kok” Jensen

Henrik Bager, Simon Rømer, Peter Christiansen, Jens Christiansen, Stig Peberholm,

Lars Bredo, Søren ”Sømand” Olsen, Jens Backer, Jens Kruse, Peter Jeppesen, Per Clausen

Henning Dahl, Jesper Schiøtt; Tom Due Hansen, Jack Jensen,

 

Turen startede fredag ved 17-tiden, hvor årets deltagere kommer sivende. Hver enkelt indretter sig til natten på enten en af sovesalene, eller i et værelse på Prinsessegangen i annekset, en mulighed der var i år.

Derefter blev der hygget i salene frem til dinner ved 19-tiden. Hvis ikke man var på det hold der var i køkkenet, hvor der var stor aktivitet.

Der styres slagets gang af Kenneth ”Kokken”Jensen, i år atter stærkt sekunderet af Jens Backer.

Forplejning til Bethesdature er en stor opgave. I god tid starter kokken med planlægning og indkøb samt logistikken med at få alt transporteret til lejren.

Og ihærdigheden resulterede igen i år med en fortrinlig forplejning hen over weekenden.

Årets menu stod på en nyhed plus en gammel klassiker.

Ved samling til dinner blev der afholdt en mindestund for Michael Muhlbjerg, der har deltaget i turene siden 2013, men desværre afgik ved døden få dage efter hjemkomst fra Bethesdaturen forrige år.

Æret være hans minde.

Fredagens menu var nyheden. Den stod på Braiserede svinekøller med bagte rødder, grov kartoffelmos og tragtkantarel sauce.

Efter dinner var det hyggeaften.

Allerede kort efter aftenkaffen, hvor Kokken havde udskiftet de traditionelle æbleskiver med en lækker nybagt æble crumblecake med cremefraice og flødeskum og rigtig Irsk kaffe, begyndte folk at sive til sovegemakkerne, og lidt over kl 23 var alle gået til ro.

Så tidligt er det ikke set før, at der blev ro i lejren. Det gode fiskevejr vejprognosen forudsagde, gav nok store forventninger og var befordrende på fiskeentuisiasmen.

Selvom Kokken efter en lang arbejdsdag, så rigtig træt (?) ud, da han sejlede til køjs, kunne turens purser, Jesper Schiøtt, dog ikke fange ham under dynen. Kl 5 lørdag morgen da Jesper startede sin morgenterrortogt gennem lejren, var han allerede i gang med at klargøre morgenmads- og madpakkebuffet.

Morgenen gik som den plejer med masser af kaffe og madpakkesmøring... Og lidt mere fuldtallig end sædvanligt. Så alle mand var klar til fiskeri fra morgenstunden, til en dag der bød på et flot fiskevejr. Det var fortrinsvis skyet hele dagen med enkelte lette byger og en let sydvestlig vind der aftog hen over dagen. Det gav gode fiskemuligheder alle steder, og i særdeles sydkysten. Flere undervurderede dog i det fine vejr bølgerne på sydkysten, der også så tilforladelige ud, men med en uregelmæssighed der forårsagede, at de i et uopmærksomt øjeblik måtte indkassere en større eller mindre vasker.

Ved 16-tiden mødte køkkenholdet ind og der blev ordnet torsk , gjort pynt klar, flæskestegen kom i ovnen og den brune sky blev kogt grundigt ind til den lækre sauce .

Trods livlig debat om hvornår der skulle laves brune kartofler, blev de klargjort i god tid .. Sikke en god ide´ Backer fik der.... eller var det Kokken selv der overbeviste jer om, at det var sådan man gør de store steder.... (indforstået kabys- humor/rivalisering)

Lørdags menuen var følgende :
Forret: Hvidvinsdampet østersøtorsk på svampe salat serveret med hummer mayonnaise, caviar, lune flute og karrydressing a part.
Hovedret : let sprængt svinekam med sprød svær, hjemme lavet rødkål, hvide og brune kartofler sky sauce og asier.

Derefter den traditionelle hyggeaften hvor de trætte fiskere viser sig fra deres roligste side, alle kommer tidligt i seng.

Søndag blev der fisket indtil middag, og det blev en helt anderledes fiskedag. Vinden var blæst op til hård sydvestlig vind i løbet af natten,

Alle var tidligt af sted for at give det en chance. Det blev fortrinsvis østkysten, hvor fiskepladser som Skansen i løbet af formiddagen var tæt besat af fiskere, bethesdaveteraner som øvrige, der på række hver havde fået deres lille skær at stå og fiske fra. Så fiskerne kom dryssende tilbage til Besthesda sidst på formiddagen. Lige hen over middag blev der dækket buffet op med weekendens rester.

Der bliver spist godt igennem på sådan en weekend, lidt noter fra Kokkens indkøbsseddel vidner om 25 kg kartofler , 6-7 kg urter ,16 kg svine køller , 13 kg svinekam , 10-12 liter sauce mængder af brød, pålæg, mælk og ost ... Takker til Søren Sømand for konens lækre rugbrød. og takker til hele køkken holdet Jens Backer , Stig Peberholm , Jens kruse + de morgen friske Jesper , Tommy og Ulf med flere.

Kl. 13 blev årets pulje overrakt til Tonny Steenfor en fin fisk.............. og så var der kun rengøingen tilbage inden afsked og på gensyn næste år.

Turens indvejede fisk:

Tonny Steen 50 cm 1,52 kg
Morten Christensen 50 cm 1,3 kg
Torben Hansen 43 cm 1,02 kg
Ricki Larsen 45 cm 1,02 kg
Jacob Blom 44 cm 0,92 kg
Henning Dahl 40 cm 0,62 kg renset
Søren "Sømand" Olsen 41 cm 0,62 kg renset
Søren "Sømand" Olsen 41 cm 0,62 kg renset
Ulf Hansen 40 cm 0,6 kg
Kasper Nørregaard 40 cm 0,56 kg

 

Turnoter:

Næsten alle havde krogen i fisk hen over weekenden. Især lørdag hvor der var en fuld fiskedag til rådighed. Samtidig med der var fantastiske forhold, i modsætning til søndagen hvor det blev en helt anden udfordring.

Der blev fanget lidt farvet fisk. Også en nedgænger. Ved Nylars Skydebane genudsatte Per Clausen en hunfisk, der var i fin stand uden sår eller andet, ud over at den manglede noget der hvor rognen havde været. Det har tilsyneladende været et år hvor opgangen har været nænsom for fisken. De har stået dagligt i åen i halvanden måned her sidst i november, hver dag nye fisk. Hurtigt op, hurtigt ud.

Der blev også kroget nogle undermålere. Men den mest fremherskende størrelse var de flotte velnærede grønlændere, der typisk lå på 43 til 44 cm med en vægt lige over et kg. De tog dog meget forsigtigt. Ofte var de med helt udefra i kastet, for efter at have nappet eller slået til blinket flere gange, for ved mere eller mindre solidt kroghold, oftest efter et spinstop, straks at gå ind i en serie vilde spring. En stor del af de mistede fisk på turen var disse flotte grønlændere med den opførsel.

Tonny Steen havde fat i en rigtig god fisk. En flot overspringer på anslået 4 kg.

Ved Risegårdsstrækket var der pludselig en voldsom fisk der tog blinket ved en af pynterne. Efter et par kontakter og en enkelt undermåler, fik han et hårdt hug, det hurtigt gik over i mange hidsige udløb og spring fra en stor fisk. Efter nogen tid var det kommet 3 norske fluefiskere til. Den ene tilbød at nette fisken og stod klar med nettet. Tonny sagde han ville prøve at strande den. Da han var næsten helt inde, tog fisken er sidste udløb og lagde sig lige foran nordmanden. ”OK, så tag den da” sagde han. Nordmanden prøvede, men efter nogen sprællen røg fisken ud af nettet mens blinket blev der. Nordmanden var meget Lei og det var Tonny også. En krølle på historien er dog, at Tonny lidt senere fik en trøst-sild, det blev turens vinderfisk.

 

2017bet12 35

 

2017bet07 35

 

2017bet08 35

 

'2017bet09 35

 

2017bet10 35

 

 

2017bet11 35

 

2017bet05 35

 

2017bet04 35

 

2017bet03 35

 

2017bet02 35

2017bet01 35

2017bet14 35

 

2017bet13 35

2017bet06 35