Årets hold:
4. række; Torben Pindfisker, Jacob Blom, Mogens Blom, Mikkel
3. række; Simon Rømer, Tommy Mertz, Niels Adolfsen, Kasper.
2. række; Lars Lolle, Peter Fys, Johnny Mertz, Tonny Steen, Jens.
1. række; Per Clausen, Kenneth Kok, Tom Due, Kim Bøhn, Jesper, Peter Fink, Jack, Per Bugge.
Henning Dahl desværre fraværende til familiefotoet.

På 6. år i træk samledes en flok af os gamle atter til fiskeweekend på Bethesda den sidste weekend i november.

De 22 fiskere til årets tur mødtes fredag aften til aftensmad, hvor en glad Kok der havde fået fint nyt køkken siden sidst, havde sørget for den glaserede skinke med flødestuvede kartofler.
Køkkenet nød anerkendelse hos alle, ikke kun kokken. Der var blevet installeret opvaskemaskine.

Lørdag bød på en fantastisk fiskedag.
Dagen der bød på mildt efterårsvejr, startede med en jævn sydvestlig vind der lagde sig over middag.

Der var godt fiskeri og ved samlingen til frokost  kl. 12.30 ved Sten odde blev der allerede fremvist meget fint sølvtøj.
Kokken og hans assistent ankom til frokosten en lille halv time før, lige nok til at Jens kunne nå at lande en flot overspringer over de 3 kg.

Første fiskedag sluttede med en stille mild aften der indbød til at sidde og se vandet blive svøbt ind i måneskinnet.

De fleste havde fået fisk over dagen, og efter en god lang dag på kysten var der behov for at få fyldt energidepoterne op igen.
Kokken havde lavet en solid omgang oksesteg og krydret med bearnaise fik alle hvad der skulle til for at klare også den sidste fiskedag.

Søndag bød på helt andre forhold.
Det var blæst op med en hård sydøstlig vind medens der blev snorket på sovesalene.

Alligevel blev der fisk til størstedelen af fiskerne.

På sådan en dag er det umuligt at fiske på sydkysten, det ved vi veteraner dog ikke.
Turens største fisk blev taget af Niels på Lufthavnen. En flot overspringer på 4.2 kg.

Endnu en god bethesdatur.
Dog den bedste tur hvis det er fangst det kommer an på.
Der blev landet lidt over 100 fisk over de halvanden fiskedag.
Mange var undermålere og nogle farvede.
Men 25 fisk blev hjembragt.