09 55

Fiuskerbrev november 2010
Per Clausen

 

Når efteråret sætter ind, er det på tide at komme i gang med kystfiskeriet. Det sværeste er blot at komme ud første tur, og få taget hul på det. Der er jeg heldig, at det vi er en flok kystveteraner der har fundet et middel for. De sidste fire år har vi fået den gode tradition at tage på fiskeweekend i sidste halvdel af november. I år var vi af sted weekenden 26. -28. november.

 

Vi, der er en flok bygget op over deltagere fra Laxenes Bethesda-ture sidst af 70´erne og op gennem 80´erne, har en virkelig god oplevelse med at gense hinanden til dette afbræk og komme i gang med en ny havørred sæson. Turene er bygget op som turene dengang, bortset fra der ikke er så mange der får buksevand nu som dengang. Og så er den traditionelle spaghetti med kødsovs udgået, nu har vi vores egen entusiastiske kok, turens vigtigste mand. Tak for mad, Kenneth.

 

Turen starter med at vi mødes hen mod kl. 18 fredag. Medens vi indkvarterer os på sovesalene og giver hånd rundt, arbejder kokken på aftensmad. Og så går snakken ellers. Når jeg laver hurtig hovedregning på de 22 deltagere vi var i år, kommer jeg frem til at der under Bethesdas tag da var samlet langt over 500 års kystfiskererfaring. Det er nok det der giver den største oplevelse, selvom der også er en hel del nostalgi omkring Bethesda-turene.

 

Forbandet tidligt lørdag morgen samles vi til morgenmad og madpakkesmøring. Og så ud og fiske hele dagen. Jeg gik i seng igen.

Da jeg vågnede igen søgte jeg på kamrene, og der fandt jeg en lidelsesfælle, så Henning Wolder blev min fiskemakker på denne tur.

 

Vi tog til Sømarken, det var alligevel der vi skulle mødes med madpakkerne kl. 12.30. Vi kunne lige nå en tur ud om Sommer odde og fiske den af. Så vi fik da en gåtur. Tilbage ved bænkene ved Sten odde samledes vi så med de fleste andre. Tommy Mertz havde en fin fisk på 1,5 kg og Torben Hansen en målsfisk. Ellers var der taget lidt undermålere og mistet lidt fisk. Dem der havde fisket i dønninger på østkysten var blevet våde og nordkysten var lukket af store bølger der kom fra uvejret længere oppe i Østersøen, et vejr vi fik ”fornøjelsen” af det følgende stykke tid.

 

Eftermiddagen brugte Henning og jeg på Skydebanen. Et vand jeg er meget glad ved og som Henning ikke rigtig havde noget kendskab til. Men han kunne godt se det var et interessant sted, selvom vi ikke så noget til fisk. De andre havde heller ikke fanget mere.

 

Efter en hel dags fiskeri i tung sne og temperatur omkring 0 grader og så kokkens flæskesteg, så er lørdag aften ret afdæmpet. Og der bliver gået tidligt i seng.

 

Så Henning og jeg kom af sted søndag morgen sammen med de andre. Skydebanen var blevet erklæret interessant, så der havnede vi igen. Og jeg fik rigtigt godt fiskeri. Den første time stod vi i læ, men så gik vinden mere i sydøst og vi fik vejr ind fra siden. Og så begyndte jeg at se fisk efter blinket, trods det var mørkt i vejret og vandet var uklart. Og jeg fik en af dem, en fin fisk på 43 cm. Så fik jeg taget hul på sæsonen. Mission accomplished!

 

Jeg havde krogen i en mere. Lige da jeg skulle løfte blinket op af vandet anede jeg en skygge bag blinket, så jeg holdt stangen sænket og afventede. Så tog en fin fisk omkring 1,5 kg blinket der hang i mindre end en meter line under topøjet. Jeg fik givet lidt line, men kunne ikke få fisken ud at svømme, så den hoppede bare rundt om mig indtil krogen slap sit greb. Det så ret sjovt ud, sagde Henning. Jeg tror ham.

 

Min fisk blev den eneste fisk der blev fanget den dag. Lidt magert udbytte, men nu havde kokken tilberedt en restbuffet fra alle weekendens måltider, så det bekymrede os ikke så meget.

 

Så var det tid til den vigtigste af vores nu 4 år gamle traditioner; Familiefotoet. For en gangs skyld var vi fuldtallige, da både Kenn og Jack havde holdt hele turen.

 

Så ryddede vi op, og gav hånd igen. Og vi behøver ikke melde os til turen næste år. Der melder man højst afbud, og så skal der være en god grund.