Af Per Clausen

0911bethesda01 60

Holdet 2009

I weekenden 13 til 15 november afviklede vi vores årlige veterantur til Bethesda. Tyve velvoksne kystentusiater samledes hen mod 18-tiden hvor der var begyndt at dufte af kokkens frembringelser. Turen startede med et solidt aftensmåltid så weekendens stradbadser kunne gås i møde på fyldt mave, sådan vil vi have det i vores alder.

Sjældent møder man en så god fiskerstemning, som der er på denne første aften, hvor vi nu for tredje gang mødtes til en weekend med fiskeri, god mad og hygge. Denne brogede flok med fællesnæveneren kystfiskeri, faldt straks ind i den gængse bethesda-tone, hvor der hele aftenen lød latterbrøl, hvad enten det var fra hyggestuen, fra bordene hvor grejet blev ordnet eller fra køkkenskriverholdet.

Lørdag morgen var det så alvor, nu skullle der fiskes. Med stor forventning blev der indtaget morgenmad og smurt madpakker, hvorefter vi spredtes ud over den bornholmske kyst. Der blev fisket godt igennem, men lørdagens fiskeri gav blot en fin lille grønlænder til kokken, samt, delt godt ud til resten af holdet, nogle farvede fisk og et par undermålere. Dog var der adskillige tilbud på nogle gode overspringere, men de er svære at kroge ordentligt på denne årstid, så det blev ved tilbuddet, men var med til at holde modet oppe.

Efter en lidt tammere, men lige så hyggelig lørdag aften, hvor kokken i øvrigt brillerede med en formidabel gang flæskesteg, mindre kan ikke gøre det til en flok fiskere der havde givet alt hvad de havde under dagens fiskeri, bunden af maven skal nås i den slags tilfælde, var vi endnu mere klar og sultne på fisk søndag morgen.

Og denne gang lykkedes det at hjembringe et par overspringere. Tommy og Johnny troppede ved middagstid op med hver en fin blankfisk. Johnny med en fisk på 1,9 kg, og Tommy, der dermed blev weekendens puljevinder, med en smuk fisk på 3,1 kg.

Ved afslutningsspisningen, der bestod af en overdådig buffet af rester fra weekendens måltider samt lidt nylavet, blev der drøftet vores bethesdaturs overlevelse. Det blev besluttet at det smalle kriterie vi havde for deltagelse i disse ture kunne blive et problem da vi er en uddøende race, så fra næste år af kan den faste stamme invitere en fiskekammerat, dog vil vi holde et loft på 35 deltagere.

Så var der kun tilbage at efterlade Bethesda i bedre stand end vi overtog den fredag aften. Og selv her var krudtet ikke blevet vådt, men bød på et par gode eksempler på Bethesda-humor: Henning var blevet formand for rengøringen på loftet, og havde fået Per og Niels til at gøre arbejdet. Under fejningen støder de to sammen i et hjørneværelse, og kommer til at snakke om en whisky der blev smagt på de foregående aftner. Per havde en lommelærke i lommen med en anden whisky som han syntes også burde smages. Lige som bægrene er fyldt og der er sagt skål, kommer Henning ind i værelset, og ved synet af de løftede bægre udbryder: Hvordan kan det være at formanden altid dukker op lige i denne slags situationer? Og denne: Ole og Per havde snakket snapsefremstilling med udgangspunkt i en slåensnaps Ole havde med på turen. Under fiskeri på Lufthavnen søndag var Per så stødt på den slåen der vokser på skrænten der, og havde forsynet sig med disse lækkert udseende bær. Dem fremviste Per så for Ole samtidig med at kokken løb frem og tilbage mellem bil og køkken med sit køkkengrej. Da han i farten så Per fremvise bærrene, som han øjensynligt tog for at være blåbær, snuppede han resolut et bær, puttede det i munden og satte tænderne i det, medens vi der vidste hvad det var for bær måbende og mundlamme blot fulgte hans bevægelser med øjnene. Og stort var latterbrølet da kokken snørrede ansigtet sammen i en ubeskrivelig grimasse og hurtigt spyttede bærret ud igen efterfulgt af et desperat spytteri. Skadefryd er en følelse der ligger højt på vores hitliste.

Vi skiltes så hen på søndag eftermiddag med et bestemt ”på gensyn”.