Båd

14. September 2018

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst:
Sild
Lokalitet: Ud for Blykobbe
Tidspunkt: Kl. 9 -16
Vægt:  kg
Længde: cm
Endegrej: Silddeforfang/pirk

Egne kommentarer:
Herligt 8 -16-job med Thomas: Fang så mange slags fisk du kan.
Det viste sig så at planen ikke var så ligetil. Fisken var trukket længere ud end hvor vi ellers har kunnet fiske dem de seneste uger. I dag skulle vi ud på lige ved 40 meter vand inden der var fisk af betydning på loddet.
Der stod så til gengæld mange fisk. Men de ville ikke hugge.
I starten fik vi ikke mange torsk, og dem vi fik var for de flestes vedkommende ikke kroget regulært. Senere på dagen blev huggene mere reelle, men villigheden var det så som så med. Men vi fik da fisket nogle enkelte pæne torsk på små 60 cm og nogle enkelte mindre der så fine ud. Nogle mørksej blev det også til.
Den gode fangst denne dag var sildene. De stod jævnt sild lige over bunden, og der dukkede jævnligt gode stimer op under båden der var ti meter høje. Men de var heller ikke så hugvillige, men efter en stor arbejdsindsats fik vi da en pæn portion.
Det var meget flotte sild. Fuldfede og rogntunge og de fleste af dem lige ved de 30 cm. Jeg antager at den manglende villighed til at hugge, kan være at de har stået og gjort klar til leg.

180914 01 35

Kyst

12. September 2018

Fanger: Leif K. Sørensen, Frederiksvark
Fangst:
Havørred
Lokalitet: Salene
Tidspunkt: Kl. 9.30
Vægt: 6.1 kg
Længde: ca. 80 cm
Endegrej: Brøndum, kobber

Egne kommentarer:
Fiskede fra Bobbe å til sivene og tilbage igen.
Fisken huggede ved Bobbe å.
Den tog direkte på nedslaget, ruskede lidt og tog et udløb på ca 100 m lige ud.
Troede det var en laks og tænkte så, at så havde jeg prøvet det.
Den stoppede og fulgte med ind og direkte i fangst nettet i første forsøg.

180912 01 35

Båd

6. September 2018

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst:
Makrel
Lokalitet: Ud for Nørrekås
Tidspunkt: Kl. 13
Vægt:  kg
Længde: 40 cm
Endegrej: Silddeforfang/pirk

Egne kommentarer:
Tog en tur ud midt på formiddagen.
Lige som en tur jeg var på dagen før, var der ikke fisk at finde på de fiskepladser der ellers har været gavmilde i længere tid.
Så jeg endte med at tjekke en lille plet på 29 meters dybde, der havde holdt fisk dagen før. Og der stod fisken stadig. Jeg fik nogle fine torsk og en enkelt lille sej på nogle drev hen over pletten.
Da jeg der på sejlede ind, holdt jeg øje med ekkoloddet, og da jeg gik hen over en lille top der ragede fra 25 op til 22 meter, stod der nogle små striber af fisk jeg ikke umiddelbart genkendte signalet fra.
Jeg standsede og gav den en hurtig chance, og så fik jeg da lige et hug, hvor jeg ikke var i tvivl om hvad der var i den anden ende. Det er jo ellers noget af det sjove ved fiskeriet pt; at man ikke kan være sikker på hvad man har på krogen før man kan se fisken. Men en fisk der bevæger sig rundt i vandsøjlen med den fart, kan på vore breddegrader kun være makrellen.
Så det var en afslutning på turen der gjorde godt. De smager jo fantastisk, disse friske makreller.

180906 01 35

Båd

5. September 2018

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst:
Torsk
Lokalitet: Ud for Blykobbe
Tidspunkt: Middag
Vægt: 3.3 kg
Længde: 73 cm
Endegrej: Silddeforfang

Egne kommentarer:
Var på madtur i foreningens båd Laxeekspressen med med to venner fra foreningen, Peter og Sven.
Vi kom af sted hen mod kl. 10, udrustet til de mange fisk; torsk, makrel, sej og sild, jeg havde fortalt dem det vrimlede med der ude i vandet.
Jeg kom hurtigt fra fiskeriets start til at omtale nordenvinden flere gange. Havet var som støvsuget for fisk.
Vi startede nord for kostene, og søgte fisk ud over den kuperede bund der er indtil søkortets 20-metergrænse, men hvor dybden kan være op til knap 30 meter, og hvor der i længere tid har været eventyrligt med fisk.
Så vi søgte længere ud, og ved 30 meters dybde var der pludselig en stor stime fisk under båden.
Vi stoppede og fiskede på den, og der var straks gode torsk.
Efter få minutter var vi drevet væk fra stimen, og den flade bud der holdt de 29 meter var atter støvsuget for fisk.
vi sejlede tilbage til positionen hvor vi fik fisk. Det gjorde vi så flere gange. For det var kun på den lille plet på 100 - 150 meter der var fisk.
Vi fik snart vores tilsammen 15 fine torsk og tre sej, og Peter fik endda en stor ulk, så lidt over middag gik vi hjem igen.
Hele vejen hjem var havet atter støvsuget for fisk. Det er ikke første gang jeg har oplevet dette; at fisken ikke er til at finde, og når man finder dem, er det kun en ganske lille plet der holder fisken.

180905 01 35


1. September 2018

Fanger: Jonathan Jeppesen, Svaneke
Fangst:
Gedde
Lokalitet: Krashave
Tidspunkt: Kl. 15.45
Vægt: 7.5 kg
Længde: 104 cm
Endegrej: Wobler

Egne kommentarer:
Vi var i kørt til Krashave for første gang, da Jonathan ville prøve at fange en gedde.
Efter en 1/2 time kom der så denne her, der tog en grøn 2-delt wobbler.
Sikke en start for en lystfisker.

180901 01 35