Kyst

29. November 2009

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Skydebanen
Tidspunkt: Middag
Vægt: 2.71 kg
Længde: 59 cm
Endegrej: Køl, 28 gr. forkobret

Egne kommentarer:
Jeg havde aftalt at mødes med min ven Jens halv ni, så vi kunne være klar hen om ni-tiden på kysten. Så skulle vi fiske kystcup.
Klokken var også godt hen over ni før vi var mod syd som vi ville prøve trods god vind lige på kysten. Sose var vi havnet på. Et godt sted at tage bestik af forholdene.
Den så indbydende, men hård ud. For indbydende.
Jens stillede sig ved stenene lige inden for fortorvet på venstre side, og jeg stillede mig inderst på fortorvet, lige inden for hvor de forskelligrettede bølger mødtes, dog gik jeg ikke helt fri af at få skyllen med mellemrum.
Ret hurtigt fik jeg en undermåler og en farvet fisk.
Så var det tid for en pustepause oppe på slæbestedet. Medens vi stod der kom der flere fiskere til. Medens jeg slog mig på lidt kysthygge med de ny ankomne, gik Jens ned på sin plads og fiskede videre. Han havde krogen i en fisk medens vi stod der, men den slap fri igen.
Så lagde jeg med de ny ankomne en plan for hvordan vi skulle indtage revet, og jeg fik den plads jeg lige havde stået på. Der havde jeg krogen i en fisk der smuttede igen. Ham der havde fået pladsen til højre på revet havde også et par fisk på, hvor i hvert fald den ene var blank.
Så var det på tide at evaluere. Jens og jeg pakkede bilen med det formål at se på vestkysten, måske havde den godt dønningsfiskeri, Levka var planen.
Men vi drejede af allerede ved ti-kilometerstenen, for selv om vejret var hårdt, så var sydkysten altså ret indbydende. Vandstanden var jo endelig oppe over normal efter en tid med lavvande og vejret var ikke hårdere en at man fint fiskede i det.
Så vi havnede på skydebanen. Og sparede benzin.
Vi gik ned af trappen, og der mødte vi et par stykker der havde gået og fisket lidt mod højre. Med en enkelt fisk der var mistet som hidtidige resultat.
Jens begyndte at afsøge odden der hvor vi var kommet ned. Jeg gik til venstre hen til hjørnet af odden lige forbi de to sten der ligger lidt ude i vandet. Der begyndte jeg så at fiske ud over venstre side af det rev der ligger der, medens jeg bevægede mig videre langs stranden. Efter ganske få kast fik jeg en undermåler. Jeg havde fået bid da jeg var tæt på en stor flad sten der lå i strandkanten, så den stillede jeg mig godt op på og fik så en fin målsfisk.
Så var det tid til madpakke og en god gåtur halvvejs til Sose for at prøve de gode rev der ligger der. Men de var ikke til at komme til med det vejr og den vandstand, så jeg gik tilbage til min sten.
Der krogede jeg så min overspringer. En fisk på 2.71 kg og 59 cm.
Når sådan en fisk tager lige uden for 15 -20 meter turbulent brænding, er der kun en ting at gøre. At holde hårdt mod hårdt. Så jeg arbejdede hårdt fisken ind tæt på strandkanten, og holdt den der til der kom en god bølge. Så er det bare med at hive med bølgen så fisken havner oppe på stranden, og så gribe fisken inden næste bølge kommer.
Nu havde jeg det rigtigt godt. Jeg gik hen for at kigge efter Jens, og vi endte ved bilen hvor der blev evalueret på ny, medens Jens fik sin madpakke. Jens havde mistet en enkelt.
Beslutningen blev at give pladsen en chance mere. Nu måtte det være Jens´ tur. Jeg placerede ham på min sten med nøje anvisninger.
Selv gik jeg hen til højre for de to sten der ligger lidt ude i vandet. Jeg fiskede ud over odden medens jeg vadede ud til stenen. Oppe på den fiskede jeg til højre ud over odden medens jeg holdt øje med Jens til venstre for mig. Han kom ikke så langt ud over revet, så jeg kunne ikke dy mig for at tage et kast hen over hans del af revet, og så sad der så sandelig en målsfisk på igen.
Så havde jeg fået hvad der tilkom mig, og satte mig op og hvilede på laurbærene medens Jens gav den et par hug endnu, men så lukkede vi også for en god fiskedag ved fjorten-tiden.
Dog var fisketuren ikke helt slut for mig. Jeg havde jo en god grund til at tage til opvejning.
Hyggeligt at mødes over fiskeriet i sin lystfiskerbutik sådan en søndag eftermiddag. Og hvor er det bare en skøn oplevelse at se så mange blankfisk på stangen, og at det er det pure sølvtøj hele vejen.
De fortjente alle en præmie.
Men det blev altså mig der løb med puljen denne dag. 1350 kr. Der blev godt nok powershoppet i lystfiskerbutikken mandag formiddag.

Dagens vejr kl 7.40
Vind. Sydvest 5 til 7 m/s
Temperatur: 7 C
998.2 til 998.6 hpa

Kyst

28. November 2009

Fanger: Jesper Schiøtt, Sorthat
Fangst: Havørred
Lokalitet: Salene
Tidspunkt: Kl. 9.15
Vægt: 2.95 kg
Længde: 65 cm
Endegrej: Silling

Egne kommentarer:
Så kom efterårets første blankfisk på land.
Efter at have mistet nogle stykker er det en rar fornemmelse.
Fik ialt 3 fisk på land, så en god tur med en god fiskekamarat, nemlig Tommy.
Knæk og Bræk

Dagens vejr kl 9.20
Vind. Sydvest 8 til 11 m/s
Temperatur: 7 C
1001.1 til 1001.7 hpa

Kyst

27. November 2009

Fanger: Per Bugge, Åkirkeby
Fangst: Torsk
Lokalitet: Østkysten
Tidspunkt: Kl. 13.45
Vægt: 5.5 kg
Længde: 77 cm
Endegrej: Bornholmerpilen, rød/sort

Egne kommentarer:
Lidt rundt og snuse sammen med Hr. Mertz efter Havørred, naturligvis!
-ja de svømmede rundt om fødderne på Johnny -men ville ikke noget-så tænkte jeg om det måske var en ide og fiske lidt dybere -når vi nu ikke kunne nå dem i den højde:-)
Ja, så var der gevinst i form af denne Kysttorsk -(havde iøvrigt en på ca 1/3 størrer 1 time før- den havde et blink i munden, desværre nuto.
Vi må håbe at vejrliget snart får slebet kanterne af :-) Tak for en dejlig dag Jonny.
Knæk og Bræk Derude.........

Kyst

22. November 2009

Fanger: Bob Hampe, Rutsker
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sorthat
Tidspunkt: Kl. 10.45
Vægt: 2.2 kg
Længde: 51 cm
Endegrej: Snaps, rød/sort

Egne kommentarer:
Tog en tur til Sorthat for at prøve lykken.
Kastede et par gange og fik en farvet på 3 kilo som blev sat ud.
Efter en kop kaffe fik jeg en farvet mere som også fik friheden
Lige efter kom denne her som tog et par gode spring før den kom på land.
Så denne søndag var en god dag.

Dagens vejr kl 14.40
Vind. Sydvest 4 til 10 m/s
Temperatur: 9 til 11 C
1005.6 til 1006.7 hpa

Kyst

17. November 2009

Fanger: Kenneth Kok, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Levka
Tidspunkt: Kl. 16.30
Vægt: 2.8 kg
Længde: 66 cm
Endegrej: Boble og Flue

Egne kommentarer:
Efter at have gjort min borgerpligt ved valg bordet, lugtede vejret af lidt sen eftremiddagsfiskeri.
Så jeg kom hurtig i tøjet og afsted til levka , Kysten har længe været præget af meget lav vandstand , og denne dag var hele det flade stenstræk helt tørlagt, Men ud i bølgerne og afsted med boblen.
Jeg fiskede hele strækket af og sluttede af i den store bugt mod højre, her var havet mere roligt og jeg kunne bedre følge fiskeriet. Mørket var nu ved at sænke sig men skulle lige have de traditionelle 3 sidste kast, og helt ude i kastet tager en god fisk fluen . Den ræser straks afsted og mine tanker går på om man kunne være heldig at få en stor blank. Jeg bevæger mig ind på roligere lavet vand for at bedre se fisken ved landing, ser først en stor mørk fisk i vandet, men stor er min forbavselse at det ikke er en farvet ørred, men derimod en pæn stor kysttorsk taget på flue :-) En lidt sjælden fangst, men sjovt.
Glæder mig til kogt torsk i morgen.

Dagens vejr kl 9.40
Vind. Sydvest 6 til 9 m/s
Temperatur: 9 C
1007.0 til 1007.6 hpa

Kyst

16. November 2009

Fanger: Tommy Mertz, Åkirkeby
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: 3.1 kg
Længde: 66 cm
Endegrej: Flue

Egne kommentarer:

Dagens vejr kl 9.10
Vind. Sydvest til syd 5 m/s
Temperatur: 8 C
1010.9 til 1011.2 hpa

Kyst

16. November 2009

Fanger: Johnny Mertz, Åkirkeby
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: 1.9 kg
Længde: 57 cm
Endegrej: Flue

Egne kommentarer:
Var på wekendtur med de andre rødder, og vi måtte lige vise de andre at der var blank fisk,så en rigtig hyggelig wekend.

ps. på gensyn næste år

Dagens vejr kl 9.10
Vind. Sydvest til syd 5 m/s
Temperatur: 8 C
1010.9 til 1011.2 hpa

Kyst

10. November 2009

Fanger: Steen Folkjær, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl. 13.45
Vægt: 2.6 kg
Længde: 64 cm
Endegrej: Bornholmerpilen, 20 gr. rød

Egne kommentarer:
Kørte en tur til lufthavnen. Startede fiskeriet kl. 13.30 og efter 10 minutter bed en god fisk på, men slap væk efter 5 sekunder.
I næste kast var den der igen. ...jeg tror det var den samme fisk.
Og denne gang sad den der. Dejlig start på turen.
Senere fik jeg en farvet på omkring et par kg .
Den blev selvfølgelig sat ud igen. Der er mange farvede nu, så det var fedt med en blank i dag.
Knæk og bræk til alle.

Dagens vejr kl 8.40
Vind. Sydvest til sydøst 1 til 5 m/s
Temperatur: 7 C
1008.7 til 1008.8 hpa

Kyst

10. November 2009

Fanger: Per Bugge, Åkirkeby
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Kl. 12.15
Vægt: 2.21 kg
Længde: 58 cm
Endegrej: Bornholmerpilen, kobber

Egne kommentarer:
Dejlig tur på det den sidste del af sydkysten.
Knæk og Bræk Derude

Dagens vejr kl 8.40
Vind. Sydvest til sydøst 1 til 5 m/s
Temperatur: 7 C
1008.7 til 1008.8 hpa

Kyst

7. November 2009

Fanger: Henrik Nielsen, Åkirkeby
Fangst: Havørred
Lokalitet: Offergård
Tidspunkt: Kl. 16.15
Vægt: 1.5 kg
Længde: 50 cm
Endegrej: Hammer 25 gr. hjemmemalet i klondykefarver

Egne kommentarer:
Tre timer på min afslapningsplads. Offergård er fantastisk at slappe af på.
Tog den inde under skæret på venstre side i en fin fight.

Dagens vejr kl 9.20
Vind. Sydøst 3 til 9 m/s
Temperatur: 7 C
1005.1 til 1005.6 hpa

Kyst

7. November 2009

Fanger: Steffen Sørensen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Vestkysten
Tidspunkt: Kl. 11.45
Vægt: 2 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Bornholmerpilen, rød

Egne kommentarer:
Har haft en fantastisk start på denne ørred sæson. Har været afsted på fire ture og fanget tyve fisk. Men kun fem af dem har været blanke, resten har været flotte og formstærke ørred, men desværre farvede, så de er sat ud igen.
Denne fisk er fanget ved Hvide odde, mod næbbe odde. Men uden for de 500 meters zone der løber fra byåen.
Fangede fisken i dagens sidste kast.
Har hørt om mange flotte fisk denne måned, så det er bare om at nyde det inden alle fisketuristerne indvaderer øen.
Knæk og bræk til alle derude!

Dagens vejr kl 9.20
Vind. Sydøst 3 til 9 m/s
Temperatur: 7 C
1005.1 til 1005.6 hpa