Båd

24. Juli 2007

Fanger: Jannik Lund
Fangst: Torsk
Lokalitet: M/S Sværd
Tidspunkt: Kl. 12.30
Vægt: 8.8 kg
Længde: 100 cm
Endegrej: Pirk 450 g

Egne kommentarer:
Jeg fik desværre ingen måler. Det tog de andre 2 sig af...
Det blev i alt til 9 Torsk for os fra 6,5 kg til 13,2 kg...

Dagens vejr kl 16.10
Vind. Sydøst til sydvest 2 til 6 m/s
Temperatur 20 til 22 C
Sol
996.9 til 997.3 hPa

 

Båd

24. Juli 2007

Fanger: Allan Lund
Fangst: Torsk
Lokalitet: M/S Sværd
Tidspunkt: Kl. 10.30
Vægt: 13.2 kg
Længde: 120 cm
Endegrej: 400 grams pirk med ophæng

Egne kommentarer:

Dagens vejr kl 16.10
Vind. Sydøst til sydvest 2 til 6 m/s
Temperatur 20 til 22 C
Sol
996.9 til 997.3 hPa

 

 

Båd

24. Juli 2007

Fanger: Ronni Lund
Fangst: Torsk
Lokalitet: M/S Sværd
Tidspunkt: Kl. 11.00
Vægt: 12.7 kg
Længde: 115 cm
Endegrej: Pirk 400 g med ophæng

Egne kommentarer:
Det var med en blandet forventning vi (min far, storebror og jeg), tog en tur med Sværd og skipper Knudsen.
Jeg havde læst i Fisk & Fri, at der skulle være mulighed for nogle store sommertorsk på Bornholm, og at der skulle være mulighed for at komme med hvad der siges at være en af danmarks dygtigste torskeskippere ud og sejle en tur netop som vi skulle holde ferie på øen..
Vi tog af sted tirsdag morgen kl 08.00 fra Hasle havn. Der gik et stykke tid med at komme ud til det udsete punkt og med at finde fiskene. Der var en stille og forventningsfuld stemning på båden. Efter ca 1,5 time klingede klokken første gang. Det blev kun til en kort tur i vandet, så var det op med grejet igen. Det skete to gange inden der kom gang i fiskeriet, men så skete der også noget... Stemningen blev lettere euforisk, da den første måler kom ombord.
Ialt blev det til 14 målere på turen. Vi havde de tre af dem. Det var en tur ud over alle forventninger. Vi håber at kunne være tilbage allerede næste år...

Dagens vejr kl 16.10
Vind. Sydøst til sydvest 2 til 6 m/s
Temperatur 20 til 22 C
Sol
996.9 til 997.3 hPa

 

Båd

24. Juli 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 20.00
Vægt: 3.3 kg
Længde: 64 cm
Endegrej: Kinetic popper 30 gr

Egne kommentarer:
Så kom jeg endelig en tur på revet igen. Min disponible tid til revet er lige som blæst væk denne sommer.
Men her til eftermiddag lagde vinden sig, så jeg fik tømt jollen der var fyldt med regnvand, og stod så ud af Nørrekås kl. 19.
Vejret så godt nok lidt faretruende ud, og jeg kom da heller ikke længere end til Nebbe odde før der kom en kraftig regnbyge med hårde vindstød i. Jeg holdt stand ved Nebbe i de små ti minutter bygen varede, og det var den rigtige beslutning, for regnen holdt lige så pludseligt op som den var startet, og vinden lagde sig fuldstændigt igen.
Så gik turen videre til Antoinette, hvor jeg blinkede ud langs revets sydside, og ind over revet igen langs nordsiden. Og der var jeg ikke kommet langt ind over revet før der var en fisk med fart i der tog blinket med nogen voldsomme ryk. Jeg blinker altid med blinket meget langt efter båden, og derfor er fisken også næsten trættet ud inden den er halet ind til båden, men en fisk som denne har alligevel kræfter til lidt spring når den kommer ind hvor den kan se båden, og til at gå dybt rundt om båden et par gange inden den kipper lidt til siden som tegn på at den er trættet tilstrækkeligt til at den kan arbejdes ind over netrammen.
Jeg havde lidt nap spredt rundt på revet, men fik ikke kroget flere. Fik også spinnet lidt tæt ved kysten, men uden at mærke noget.
Kl. 21 var jeg så i land igen, med en god fornemmelse: Revet virker stadig. 

Dagens vejr kl 16.10
Vind. Sydøst til sydvest 2 til 6 m/s
Temperatur 20 til 22 C
Sol
996.9 til 997.3 hPa

 

Kyst

24. Juli 2007

Fanger: Tonny Nilson, Hasle
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sorthat
Tidspunkt: Kl. 11.30
Vægt: 1.7 kg
Længde: 50 cm
Endegrej: 

Egne kommentarer:
Så var Hans-erik og jeg en lille tur på Sorthat-revet i baderingene.
Vi så en megafisk, helt klart en 5-plus og måske mere. Fik den ikke men jeg fik da denne fine fisk.

Knæk og bræk. Go sommer.

Dagens vejr kl 16.10
Vind. Sydøst til sydvest 2 til 6 m/s
Temperatur 20 til 22 C
Sol
996.9 til 997.3 hPa

 

Båd

15. Juli 2007

Fanger: Frank Theys, Herent, Belgien
Fangst: Torsk
Lokalitet: M/S Sværd
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: 22 kg
Længde: ca 1.5 m
Endegrej: Pirk 500 gr

Egne kommentarer:
Thanks to skipper Kim Knudsen who did a verry nice job that day.., again!

Dagens vejr kl 16.10
Vind. Sydvest til vest 3 til 7 m/s
Temperatur 19 til 22 C
Sol
1018.2 til 1018.8 hPa

 

 

Båd

13. Juli 2007

Fanger: Morten Hasseriis, Åkirkeby
Fangst: Havørred
Lokalitet: Tokosten mellen Nexø og Snogebæk havn
Tidspunkt: Kl. 13.00
Vægt: 3.2 kg
Længde: 63 cm
Endegrej: Terminator 15 gram + Dipsydiver

Egne kommentarer:
Dørgede med dipsydivere mellem Nexø og Snogebæk. Fik dobbelthug, men mistede desværre den ene. Tror jeg fik den største. Flot kamp med spring og "den ganzen mollevitten"...

Dagens vejr kl 14.00
Vind. Sydvest til vest 6 til 8 m/s
Temperatur 15 til 17 C
Skyet
1011.9 til 1012.5 hPa

 

Kyst

8. Juli 2007

Fanger: Johnny Flatov, Snogebæk
Fangst: Sild
Lokalitet: Snogebæk Havn
Tidspunkt: Kl. 20 til 23.00
Vægt: 
Længde:
Endegrej: 

Egne kommentarer:
Min datter og jeg var ude for at se om der skulle være nogle sild, og dem var der nok af. Vi fangede 78 sild på et par timer. I skulle prøve det, det er ret sjov

Knæk og Bræk

Dagens vejr kl 14.20
Vind. Vest til sydvest 8 til 12 m/s
Temperatur 15 til 18 C
Skyet
1009.4 til 1010.6 hPa

 

Båd

1. Juli 2007

Fanger: Jørn Ole Sonne, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: M/S Nadia
Tidspunkt: Kl. ca 14.00
Vægt: 8 kg
Længde:
Endegrej: Pirk 200 gr m/ gult ophæng

Egne kommentarer:
Min første Hardcore-Tur med turbådene fra Sport Dres. Det blev så M/S Nadia der fik den. Det startede ellers ikke for godt, daggamle dønninger fik efter en times sejlads den første til at "ofre sig". Heldigvis var det på den anden side af båden.
Efter endnu 1 times sejlads startede fiskeriet så. Men ak, det var ikke noget at skrive hjem om.
Efter at have prøvet flere forskellige vrag, blev klokken ca. 13.30, hvorefter skipper råbte: "så er det nu!" Et klimt med klokken og ud med pirken, men "åbenbart" ikke hurtigt nok, for skipper som fattede sin egen stang med en pirk på nok ca. 800 gr, var nede lige så hurtigt som os andre, og to træk, så sad den der. Fandme, om han ikke igen tog rø... på os alle. Dagens største torsk på godt 17 kg. I samme træk fik så jeg min på 8.00 kg.
Kl 15.30 var vi i havn igen godt trætte og meget brugte.

Knæk og Bræk

Dagens vejr kl 16.30
Vind. Sydvest 2 til 4 m/s
Temperatur 17 C
Sol
1012.0 til 1012.3 hPa

 

Båd

1. Juli 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: M/S Nadia
Tidspunkt: Kl. 13.00
Vægt: 7.1 kg
Længde: 
Endegrej: Pirk 400 gr

Egne kommentarer:
Hardcore-tur med Nadia.
Der var lige en dags ophold i det blæsevejr der ellers prægede den periode. Morgenen startede med gamle dønninger, men efter få timer lagde de sig.
Skipper sejlede næsten 2 timer ud og så fiskede vi vrag efter vrag indad.
Der var fint med fisk op til små 10 kg på de fleste vrag, men det var først da vi sidst på turen endte på Vange-stenene flokkene med rigtigt store fisk blev fundet.
Der fik skipper så dagens største, 17 kg.
Efter den fangst meddelte skipper at hvis der var nogen der skulle være hjemme på klokkeslet, annonceret hjemkomst var kl 15, skulle vi sejle nu, men at han ville anbefale vi fortsatte fiskeriet lidt endnu, da storfisken endelig var lokaliseret. Deltagerne mente at på et skib er det skipper der bestemmer, så turen blev trukket lidt.
Carsten Fonsdal mistede også en af de virkeligt store derinde, han møder nok op med et kraftigere forfang på næste tur.
Nederste billede viser skipper Lars Pryds med 17 kg torsk. Tak for en god tur.

Dagens vejr kl 16.30
Vind. Sydvest 2 til 4 m/s
Temperatur 17 C
Sol
1012.0 til 1012.3 hPa